Hvordan var det at starte i PGU?

Morten startede i PGU som en ung mand med lidt for mange nederlag i bagagen. Morten havde en problematisk tid i folkeskolen, hvor han var meget alene, og har både et mislykket forløb på tekniskskole og i en STU. Morten fortæller bla. at ‘Jeg var altid bare hjemme. Da jeg startede på PGU, havde jeg være hjemme, hos mine forældre, hver dag i 1,5 år’.

Så da Morten starter i PGU, glæder han sig. Men han er også nervøs, for den store omvæltning det er at flytte i bofællesskab med fem andre unge. Ligesom tidligere erfarringer hænger ved når man skal starte ny uddannelse og nyt værtsed. I mortens tilfælde Medie.

I huset, hvordan var din hverdag og hvad gjorde største forskel?

I bofællesskabet er der en fast struktur, som Morten har stor glæde af. Bofællesskabet har en fast daglig vejleder tilknyttet. Den faste vejleder i bofællesskabet og faglæreren fra Mortens job-del har en tæt kontakt. Dette skaber en hverdag for Morten, som er forudsigelig, hvor Morten ved, hvad han skal hvornår.

På værkstedet, hvordan var din hverdag og hvad gjorde største forskel?

Medielinjen på PGU bliver Mortens nye arbejdsplads. Morten fortæller, at han her får mere støtte, end han er vant til fra tidligere uddanneses-forløb. Faglærerenes tydelighed omkring kravene til Morten skaber ro og tryghed, og faglærerne henvender sig til Morten flere gange om dagen. Det er rigtig godt for Morten, for som han siger: ” … jeg har svært ved selv at bede om hjælp… ”.

Hvad har du af håb og drømme for fremtiden?

”Jeg programmerer på mit arbejde, og jeg har fornyligt været i praktik, og det gik godt. Jeg deltager i al socialt med mine bofæller og resten af PGU. Jeg er blevet meget bedre til at henvende mig til min vejleder og faglærer, og det er meget nemmere for mig at svare, når mine bofæller henvender sig til mig.

Jeg drømmer om at få min egen lejlighed og et job indenfor programmering. Som det er gået de sidste tre år, er der jo ingen, der ved hvor det ender. Så mon ikke drømmen går i opfyldelse.”